BLIV EN DEL AF BYENS BEDSTE HOLD

Er du vores nye kollega?

Vi er i hastig udvikling hos EMS, og vi søger derfor en række dygtige folk, til at blive en del af vores hold. Hos os finder du en arbejdsplads, hvor trivsel bliver prioriteret og du får rig mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig fagligt og personligt inden for dit felt. 
Vi har byens bedste hold – det er vi ikke i tvivl om. Og vi har sat det mål også at få byens bedste arbejdslyst. Vi har derfor en Arbejdslystkonsulent, hvis fornemmeste opgave er, hele tiden at sørge for, at vi lytter til vores medarbejdere og konstant forbedrer forhold, der hvor vi kan. Det mener vi, er den eneste rigtige måde, at være arbejdsgiver på.

Skal du med på holdet?

Vi søger:
SMEDE TIL RUSTFRI, SORT OG RØR

Dygtige smede til rustfri, sort og rør, med stolthed om deres håndværk

Hos EMS er vi i rivende udvikling og vi har lige indviet to nye haller – nu skal vi fylde dem med en masse dygtige smede. Vi leder efter smede til både sort og rustfri.

Når du siger ”ja” til en ansættelse hos os, stempler du ind på byens bedste hold. Vi har stor fokus på at spille hinanden gode og løfte i flok.

Din leder bliver Peter Juhl Nielsen

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så ring på tlf. +45 40 83 45 70 eller send en mail på job@ems.as og spørg efter Peter Juhl Nielsen

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Uopfordrede ansøgninger

Vi er altid på udkig efter de helt rigtige folk til hele vores organisation, så selv hvis du ikke finder en ledig stilling, der passer dig perfekt, hører vi gerne fra dig. Vi er i rivende udvikling, så vores hold vokser konstant i mange retninger.

Hvis du vil sende en uopfordret ansøgning, kan du gøre det til job@ems.as, så vender vi tilbage.