STILLINGSOPSLAG: FULLSTACK-UDVIKLER

EMS ApS søger en udvikler til at forbedre og fremtidssikre vores eget udviklede interne ERP-system.

Er du på udkig efter et job, der kan sætte skub i din karriere som fullstack-udvikler?

EMS ApS søger en udvikler til at forbedre og fremtidssikre vores eget udviklede interne ERP-system.

Vores system i dag er lige som virksomheden, vokset med Gazelle-fart, og vi er nået til et punkt, hvor vi vil investere i flere interne ressourcer til at føre det videre fra en client-server applikation til en moderne webapplikation i Azure.

Når du siger ”ja” til en ansættelse hos os, stempler du ind på byens bedste hold. Vi har stor fokus på at spille hinanden gode og løfte i flok.

Dine arbejdsopgaver:

Du vil blive første mand i et internt udviklings-team, så du vil i høj grad være med til at præge opstarten af projektet og de opgaver, det medfører.

Opgaverne i overordnede punkter er;

  • Valg af platforme og teknologi
  • Analyse og design
  • Udvikling, implementering og test
  • Drift og optimering

Kvalifikationer

Du er uddannet softwareingeniør, datalog eller tilsvarende, og du har relevant erfaring med design, udvikling og test af webapplikationer samt udviklingsprocessen som helhed.

Du bestrider de nødvendige kompetencer og den teknologiske viden til at løfte opgaverne.

Personlige egenskaber

Du er metodisk, analytisk og struktureret i dit arbejde, og har et godt overblik over opgaver, delmål og mål.

Du vil komme til at arbejde tæt med kollegaer og ledere i hele organisationen, så du har også gode samarbejdsevner, og er god til at kommunikere.

Vi tilbyder

  • En 37 timer fast stilling
  • En spændende og afvekslende hverdag.
  • En frisk og uhøjtidelig tone, hvor vi hjælper hinanden, når opgaverne kræver det.
  • Madordning med både morgenmad og frokost.
  • Sundhedsforsikring.
  • Rabatordninger ved et udvalg af samarbejdspartnere.
  • Personaleforening med løbende personalearrangementer.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Din leder bliver vores COO Rene Olsen.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at rette henvendelse til:

Allan Hagelskjær
ICT
+45 43 14 10 01

SÅDAN ANSØGER DU

Har ovenstående fanget din interesse, så send dit CV med et kort resumé til job@ems.as mrk. Fullstack-udvikler.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette.