Pressemeddelelse

Det er tid til at fokusere og målrette indsatsen endnu mere hos EMS. Det er derfor med stor tilfredshed, at Esbjerg virksomheden nu kan meddele at have solgt sine hegns aktiviteter til SER HEGN pr. 01-07-2017. “Vi ser det som et skridt i den rigtige retning, imod øget fokusering på de projekter der ligger EMS nærmest. Vi glæder os til at hjælpe vores nuværende hegns kunder videre, til et godt samarbejde med SER HEGN”, udtaler Kenneth S. Hagelskjær. EMS overtog i 2016 hegns aktiviteterne fra VJ Rørteknik. Oprindeligt hed virksomheden Esbjerg Trådvarerfabrik, en afdeling under Oskar Nielsen, som senere blev solgt til Højgaard & Schultz. Det er dermed en Esbjerg virksomhed med mere end 35 år på bagen, der nu er sikret videre eksistens gennem SER HEGNs overtagelse. Der er løst mange spændende opgaver i afdelingen, med områdesikring, automatporte og panelhegn, et forretningsområde med stort potentiale, og efterspørgsel. ”Vi er igang med en spændende udvikling i EMS og vi ønsker at lægge alle kræfter og fokus dér hvor det giver størst værdi for vores kernekunder. Med salget af vores hegnsafdeling til SER HEGN, sikrer vi at vores gode hegnskunder i fremtiden, fortsat vil få den gode kvalitet og ikke mindst den gode service som de tidligere har modtaget hos EMS”, udtaler Kenneth S. Hagelskjær.